SEO på webshops

 

Hvis du har en webshop, så har SEO nok krydset dine tanker en gang eller to, og det er ikke uden grund.

SEO står for søgemaskine optimering og er en process man udfører på et site, for at opnå bedre placeringer på google.

Pssst… der kommer et super relevant bonus tip i bunden!

 

Specialister i SEO på webshops

Grundstenen i SEO er det samme om det er en webshop eller en normal hjemmeside – men der er dog nogle væsentlige forskelle på en hjemmeside og en webshop.

Forskellen er Bla. på grund af, at webshops ofte har langt flere sider end en normal hjemmeside, da en webshop har kategorier og produkter, som kan skabe langt over 1000 sider.

Vi har specialiseret os i SEO på små til mellemstore webshops (op til 3000 varenumre).

SÅ, kontakt os endelig hvis du har flere spørgsmål vedrørende os eller din webshop. Vi rådgiver gerne – gratis.

Nå, lad os gå lidt i dybden med SEO på webshops.

 

Strukturen på en webshop – den typiske fejl

 
Overraskende mange får strukturen på en hjemmeside sat op forkert, men det er også forståeligtfor man har ingen mulighed for at vide, hvad der er korrekt – Men det får du nu.

Noget af det der gør strukturen så vigtig på en webshop, er at man har så mange sider.

3 grundregler

  1. Produktet må maks være 4 klik væk fra forsiden
  2. Den gode url struktur: Forside>Kategori>Produkt eller Forside>Kategori>underkategori>produkt
  3. Ingen lange url, som “domæne.dk/hunde-foder-til-store-hunde-billigt-hos-os”. Hold det kort.

Så hvorfor har vi de regler?

Grundene er simple nok – vi ønsker ikke, at det bliver for svært for folk at finde vores produkter, og hvis det tager mange klik at finde det rette produkt, vil forbrugeren formentligt blive forvirret og have en ringere oplevelse end hvis det var simpelt. Det ved Google, og Google’s formål er at give de bedste resultater til søgeren.

Url strukturen har rigtig meget at gøre med vores SEO værdi flow. Hvis vores kategori har en rigtig god UR (url-rating), vil produkterne indenfor kategorien få noget af den værdi med sig. En anden grund er også det åbenlyse – det skaber et super simpelt overblik over for Google, vedrørende hvilke produkter der hører til hvilken kategori.

Lange urls er misvisende og forvirrende for Google og kunder, og derfor holder vi det simpelt.

 

Filtre og sorteringer – Den nemme vej til duplicate content

 
Duplicate content er når google tror man har kopieret noget fra en side og indsatte den på sin egen, hvilket gør at dette bliver set MEGET ned på af søgemaskiner.

Det er normalt og en god ting at have filtre og sorteringsmuligheder på en webshop, men det kan være en meget stor årsag til duplicate content. Det kan det fordi, at hver sortering og filter, for det meste forveksles med en selvstændig og unik side. Dette skaber derfor det problem, at teksten, under for eksempel hundefoder, viser sig på 10 forskellige sider.

Det løser man rent teknisk med et canonical tag, som fortæller Google at de sider filteret skaber ikke skal indekseres samt at teksten stammer fra hovedkategori siden. Mange webshop CMS anvender dette som standard, men man bør få tjekket om den gør dette ordentligt.

 

Title tags, meta descriptions og tekster.

 

En af de problemer vi ser oftest er, at der ikke bliver gjort noget ved meta titler eller beskrivelserne. Det dræber muligheden for at søgemaskinerne ved hvad siden handler om. Dette bør derfor være noget af det første man får styr på. Yderligere kan dette være et kæmpe arbejde, da der jo kan være langt over 1000 produkter der både skal have meta-titler og beskrivelser.

Der er ikke nogen der siger at du skal skrive alt metadata på en aften, men få det gjort på de vigtigste sider som du gerne vil rangere på, og tag resten løbende.

Så har vi tekster tilbage. De absolut vigtigste tekster er dem på kategorierne, så alle dine kategorier skal helst have en tekst på minimum 600 ord. Her kan det være en god ting at kigge på konkurrenterne og få inspiration herfra, men man må aldrig kopiere – Et godt fif er, at lave en kategori tekst der er bare 30% bedre end konkurrentens. Så ved du at den er i hus.

Så har vi produkterne. Den typiske vi ser er at de bliver taget direkte fra producenten – STOP med det. Det skaber den føromtalte problemstilling – nemlig duplicate content. Derfor bør produktbeskrivelser skrives fra bunden og skal helst op mod et minimum af 400 ord, så søgemaskinerne ved hvad det handler om. Her er det samme situation som med metadata – tag de vigtigste først og resten undervejs.

Bonus tip: Gå ind på search console og se hvilke sider du allerede får trafik fra eller har okay placeringer på, og start med disse. Små optimeringer kan rykke dig fra toppen af side 2 til bunden af side 1, og det kan give en stor forskel i trafik.

 

Søgeord – Find relevante søgeord.


Søgeord og søgesætninger er grundstene i Google. Derfor skal du finde de mest relevante søgeord til din butik. Men her er det vigtigt ikke at sigte for højt fra start, derfor kan en søgesætning som “Cykler med shimanogear” være et langt bedre end søgeordet “cykel” fordi der er meget konkurrence. Når du skal finde de rigtige søgeord kan du bruge gratis værktøjer som Ubersuggest. En anden metode kan også være at betale en professionel, for at komme med nogle gode, relevante søgeord og det kan ofte spare dig for meget tid i det lange løb. Vi tilbyder for eksempel komplette søgeordsanalyser for 800kr.